Få dage efter Danmarks besættelse i april 1940 meddelte tyskerne de lokale danske myndigheder, at der skulle anlægges flyveplads på et ca. 600 ha. stort område syd for Rom kirke. Arbejdet begyndte allerede samme år med svært entreprenørmateriel bragt op fra Tyskland og tog i 1941 form.
Der kom 2 kæmpemæssige græslandingsbaner, masser af betonrullebaner, depoter, skydebane, barakker, garager, 24 camouflerede felthangarer skjult bag høje jordvolde, ammunitions- og benzindepoter, antiluftskyts m.v. De 43 stk. betonbunkere blev først bygget i årene 1943-44.
Flyvepladsen fungerede kun som reserveflyveplads, idet der i 1942 blev anlagt den noget større flyveplads ved Grove, – i dag kendt som Karup flyveplads. Antageligt har der været stationeret op mod 250 mand fra det tyske Luftwaffe på selve Flyvepladsen i Rom. I perioden 1943-45 blev Flyvepladsen hovedsageligt benyttet som reserve- og mellem-landingsplads.
Blandt hovedopgaverne for Lejrens personale var vedligeholdelse af fly og opbevaring af store reservedelslagre til forskellige tyske flytyper.
Flyvepladsen havde normalt et døgnberedskab på tre fly. Enkelte gange var der i kortere perioder stationeret flere Messerschmitt jagere af typen Bf-109 1-motores og Bf-110 2-motores. Desuden var der flere rekognosceringsfly af typen Fieseler Storch.
I februar 1942 var der over 30 tomotorers Bf-110 Messerschmitt stationeret i Rom. Under ledelse af Jagdfliger-Abschnittsführer for Skagerrak Wolfgang Falck ydede jagerflyene de to panserskibe, lommeslagskib Admiral von Scheer og krydseren Prinz Eugen luftrekognoscering og beskyttelse fra flyvepladsen i Rom, da de to panserskibe var undervejs fra Wilhelmshaven til Norge.
Rullebaner, maskingevær- og mandskabsbunkere m.v. kan fortsat ses i området. Få hundrede meter vest for flyvepladsen ligger hospitalsbunkeren. Den blev bygget i 1943-44 og var den største med i alt 21 rum fordelt på 2 etager. Hospitalet var kun beregnet til at skulle tages i brug i forbindelse med egentlige kamphandlinger og har derfor aldrig været i funktion. Der er i dag installeret lys og opsat plancher om flyvepladsområdet i og umiddelbart efter krigens tid.
For historisk interesserede findes Jørgen Nielsen´s værk “Luftstøttepunkt Rom” / “Flugstützpunkt Kdo.3 / II Rom” (627 KB) samt Supplementsblad (4 KB) hertil. Forfatteren skriver i sit forord: “En historie om en tysk flyveplads i Danmark, baseret på 2 års studier af dansk, tysk og engelsk faglitteratur, og mange, mange samtaler med danskere, der har haft mere eller mindre tilknytning til netop denne flyveplads, som tilsyneladende har været stærkt på vej mod den totale glemsel både officielt og uofficielt, – og det er netop det, der har fået mig til at sikre dette lille stykke krigshistorie for eftertiden”.
“Fra Flyveplads til Flygtningelejr Rom 1940-48″ / Ove Urth, August 2012, III udgave, (© OVE URTH 2012, 23 MB pdf) har vi ultimo august 2013 fået lov at lægge på lemvig.com til fri download (må ikke videredistribueres, copyright!)
Foto: 1946 Romlejr I. med over 100 træbarakker, øst for Ringkøbingvej. Øverst ses Rom Kirke.
Efter krigens afslutning blev området brugt som flygtningelejr. Rom II. dækkede et areal på ca. 22 ha, og Rom I. et areal på ca. 50 ha. I sommeren 1946 var der knap 9.000 flygtninge i de to Rom lejre, overvejende kvinder, børn og gamle mænd. Til sammenligning var der ca. 4.000 indbyggere i Lemvig by.
Se også Sylvest Jensens luftfoto af Rom lejren
Billeder fra Rom lejren hvor der bag på billederne var skrevet:
rom1: Et af tårnene i Rom
rom2: 1945 Rom
rom3: 1945 Indgang til lejren i Rom
rom4: 1945 vejen til Lemvig
rom5: 1945 Rom flyveplads
rom6: –
rom7: 1945/46 Rom/Lemvig. Villaen Heldumvej 28, som tilhørte fabrikant Mads Kjær, Vestjyden. På det tidligere forboldareal overfor havde tyskerne bygget en baraklejr, som efter krigen blev anvendt til internering af værnemagere og derfor i folkemunde blev kaldt Buchenwald.
rom8: –
Skov- og naturstyrelsens folder “Vandreturen Rom flyveplads 1940-1945″ (indscannet, 215 kb pdf)
En stor del af området blev efterfølgende udlagt til landbrugsformål. I den nordligste del måtte heste og kreaturer vige, da der sidst i 60´erne først kom motorfly og dernæst svævefly.
En lille avishistorie om muligt smugleri omkring starten af 1972. Læs udklip 1 og udklip2
flyvepladsens nye græsbane anlægges i 1974
I foråret 1974 blev den nuværende bane anlagt, og man søgte om godkendelse som offentlig flyveplads.
Hestehandler J. P. Sidelmann havde i september 1949 købt én af Romlejrens barakker, og den overdragede han vederlagsfrit jf. slutseddel til Lemvig svæveflyveklub den 28. november 1974.
Notam fra 18/6 1976 med information om den nye offentlige landingsbane
Borgmester Dalgaard Frandsen klipper den røde snor og indvier Lemvig flyveplads EKLV
