Lemvig flyveklub / Lemvig flyveplads

Udfordringer og store oplevelser!

Lemvig marked og dyrskue - oplevelser for hele familien!

Flyvepladsens historie

Luftfotos fra området

Lemvig flyveklub byder velkommen til Lemvig flyveplads - EKLV

På dette website vil vi gerne præsentere flyveklubben, Lemvig flyveplads samt nogle af de mange aktiviteter, der foregår i området.

Facineret af flyvning, bosat i lokalområdet og lyst til at prøve selv? Det er hverken farligt, svært eller dyrt! Klubben tæller omkring 40 voksne medlemmer, og der er både gode fly, gode faciliteter og et godt miljø.

Flyvepladsen, der ligger i Rom ca. 4 km. syd for Lemvig, er ejet af Lemvig kommune og har betegnelsen EKLV. Det er en meget god græsbane, der kan benyttes året rundt. Heliport anlagt medio 2011. Flyvepladsen er åben for trafik til og fra alle lande. Told- og paskontrol kun efter forudgående aftale.
Rundflyvning tilbydes i forbindelse med Lemvig marked og dyrskue samt i sommersæsonen.

Læs om flyvning, Lemvig flyveklub, flyvepladsen og se flotte luftfotos (se menu)

Lemvig marked og dyrskue

Årets store arrangement, hvortil der kommer mere end 10.000 gæster fra nær og fjern. Et dyrskue, maskinudstillinger, landbrugsfaglige udstillinger, biludstillinger, kræmmermarked, bagagerumsmarked, Rom taxfree, foreningsaktiviteter, underholdning, Fly-in og meget mere, kort sagt "Oplevelser for hele familien".

Velkommen igen til Lemvig marked og dyrskue 27/5-28/5 2017 og gør en god handel.


Lemvig marked og dyrskue med omtale af aktiviteter, information for og om udstillere og meget mere

Den tyske flyveplads og de mange flygtninge efter krigen

Flyvepladsens historie går tilbage til 2. verdenskrig, hvor tyskerne allerede i 1940 havde planer for at anlægge en stor flyveplads. Der kom to kæmpemæssige græslandingsbaner, masser af betonrullebaner, depoter, skydebane, barakker, garager, 24 camouflerede felthangarer skjult bag høje jordvolde, ammunitions- og benzindepoter, antiluftskyts m.v.
Efter krigen var der i en periode en stor lejr med næsten 9000 flygtninge. En stor del af området blev efterfølgende udlagt til landbrugsformål. I den nordligste del måtte heste og kreaturer vige, da der sidst i 60´erne først kom motorfly og dernæst svævefly. I foråret 1974 blev den nuværende bane anlagt, og pladsen blev godkendt som offentlig flyveplads. Læs om flyvepladsens historie og se billeder m.v.